Det håndlavede produkt - fokus på autencitet og personlighed

Det håndlavede produkt - fokus på autencitet og personlighed

Vi har meget på hjerte, når det kommer til håndværk og det håndlavede produkt. Selvfølgelig har vi det. Alle vores produkter er nemlig håndlavede og mundblæste unika produkter - eller rettere individuelle kunstværker med små variationer i udtryk, mønster og farve.

Det er for os hele essensen og charmen ved det håndlavede produkt, at hvert eneste produkt indeholder en flig af personlighed fra den glaspuster, der har skabt produktet. Det betyder, at der aldrig vil være en identisk udgave at det Kodanska produkt du har stående i hjemmet. 

MEN vi er bevidste om at vi har et ansvar i forhold til at videreformidle præmissen for det håndlavede produkt til vores kunder, så de forstår hvad man kan forvente når man køber et mundblæst Kodanska produkt.

Vi ønsker derfor at give et par konkrete og visuelle indblik i, hvordan ét produkt kan variere i farveudtryk indenfor samme farvekategori. I eksemplerne har vi taget udgangspunkt i de mest ekstreme yderudgaver af farvelinien, det vil sige at de fleste produkter vil udtryksmæssigt ligge et sted mellem nedenstående eksempler.

 

Vasen og karaflen herover er begge fra farvelinien, ’multicolour pink’ og som det fremgår af billederne er farveudtrykket langt fra identisk.

Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten af det enkelte produkt. Det varierende udtryk af de to produkter har derfor intet med kvaliteten at gøre. Hvert eneste produkt har derimod gennemgået 6 tests, der sikrer en optimal kvalitet og dermed en lang levetid.

 

I et andet eksempel herover ses to skåle fra vores Danish Summer kollektion. Strukturen i kollektionen er domineret af et taktilt look i form at små ’regndråber’ i glassets overflade.

Også her er udtrykket forskelligt fra produkt til produkt. Ved den øverste skål er det taktile look mere udtrykt i designet og selve 'regndråberne' er i højere grad udvendige.

Begge skåle er præcis som de skal være og understreger definitionen på det håndlavede produkt. 

I Kodanska ønsker vi at inspirere vores kunder og omverden til at tilvælge kvalitet og dermed investere i livstidsprodukter. Vi vil derfor fortsat have et stort og vedvarende fokus på at videreformidle historien om det autentiske og håndlavede produkt.